Tak for al den kærlighed, hygge, leg, putning, sjov og al den glæde du allerede har givet mig. Tak fordi du er min søn, tak for alt det du allerede har lært mig om mig selv og verden. Tak for det første år, min søn, jeg glæder mig til alle de andre

www.youtube.com/watch?v=NaTsmXaw5NQ

Hjem igen og en tur forbi storskrald, et par gange om ugen skal vi lige forbi, folk smider jo guld ud! Og tænk, den anden dag var der ligefrem kø, der var lige nogle andre inde og raide godterne før vi kunne komme til! I dag havde vi bedre held, i form af denne flotte vogn, som er næsten magen til en vi lånte for et par uger siden. Den skal bare lige have et bad i morgen og så er Ville klar til at køre derudaf.

I dag skulle have været min første arbejdsdag efter barsel. I stedet har du forfremmet mig til orlovskaptajn af Frb.; en titel jeg besidder helt til den 1. marts. Næste år. Men jeg har ikke glemt dig. Tværtimod tænker jeg tit på dig. Jeg savner kaffeautomaten og sødmælken, alle de søde kollegaer og al den gode, uforstyrrede voksentid. Og musikken selvfølgelig, jeg savner tid til at lytte og fordybe mig. Men alt det kommer igen, og det gør min søns første halvandet år ikke. Så jeg bliver hjemme lidt endnu. Hjemme ved søvnkaos og marathonamning natten lang, jeg bliver hjemme og holder fast i mine idealer – jeg sover dårligt for min søns skyld og jeg står på hovedet og gør hvad jeg kan for ikke at gå på kompromis med at opfylde hans behov – og med vores ønsker for ham. Måske er vi ekstreme i manges øjne og de fleste havde nok kørt et ammestop i stilling for længst. Men jeg er stædig og stærk og jeg bøjer mig ikke gerne for mine egne idealer. Så kære arbejde, vi ses igen om lidt længere tid end først planlagt.

Det tager gode billeder selvom vi først er ved at lære alle funktioner at kende. Jeg har længe savnet en hobby og jeg har besluttet at fotografering skal være min nye hobby! Nu mangler jeg bare lidt tid til projektet, det bliver vist en lidt langsom læreproces… Her er et par snapshots fra de seneste dage.