Jeg er vild med en dame

Skrevet af ully d. 19. april 2010 |

Og det er ikke (kun) min kone. Hende kan jeg skam stadig godt li’, hun synger bare ikke så godt som hende her. Jeg er ellers ikke sådan helt tosset med dansksproget pop-agtigt, men det her har altså en kant og nogle gode melodier, der bare kravler derind hvor det gør godt. Jeg har længe været vild med sangen Evelyn (med en bidende tekst “se at komme hjem Evelyn, desværre blev lykken ikke din alligevel” – stakkels Evelyn!). Den sang har roteret mange omgange i mit hoved, efter at jeg har hørt den i radioen (jeg hører ellers aldrig radio!).

Jeg har efterfølgende fundet ud af at selvsamme dame (der lyder navnet Julie Maria), også står bag den vildt irriterende temasang til julekalenderen Pagten. Sangen gjorde mig tosset i låget, så jeg måtte slukke lyden hver dag (ja, jeg så børnejulekalender). Det skal nu ikke skille os ad, mig og min nye fling (ja, glæden plejer at vare kort, men så længe den er her, kan jeg lige så godt skrive om den). I næste uge er jeg nok videre til noget andet. I mellemtiden synes jeg, at du skal klikke på linket i første linje, trykke play og skrue op.

Update: Nå, nu så jeg lige lidt interview med hende på you tube det var egentlig lidt irriterende. Hun ser helt forkert ud og har en grim perlekæde, men det skal stadig ikke skille os ad! Du er tilgivet allerede ;-)

5 kommentarer

KaDaHoe
apr 19, 2010 at 15:39

K købte “På kanten af virkeligheden” engang sidste år, men den røg hurtigt af afspilleren, og jeg fik den aldrig rigtig hørt igennem.
Men fordi du skriver som du gør, tror jeg lige, at jeg giver den en chance til…


 
Ida
apr 19, 2010 at 17:41

Tak for tippet. Har lige hørt Evelyn igennem på Youtube og synes den er vildt god! :-) Tror lige jeg skal høre det lidt mere…


 
Prophecy
apr 19, 2010 at 18:23

“Jeg har altid været bevidst om mit potentiale”…Modigt sagt, i et land hvor janteloven stadig trives.
Genkendte det ene nummer, som noget jeg har hørt på P3 uden at vide hvad det var, ..hun får en chance. Tillykke med forelskelsen, det er fedt når det sker, også når det ‘kun’ er i musik.


 
ully
apr 19, 2010 at 19:26

Lou siger at de nye sange er bedre end “på kanten af virkeligheden” (jeg har ikke hørt dem alle, så kan ikke udtale mig). Men jeg skal høre dem alle nu!
@Prophecy: Jeg synes også det er en fed udtalelse, for hun lød ikke arrogant i resten af indslaget :-)


 

[...] spørg Ully!) Dette indlæg blev skrevet 8. juli 2010 kl. 20:49 og er gemt i glæde og begejstring! . [...]


 

Sig noget

Copyright © 2010 bitterroulade.dk All rights reserved. Theme by Laptop Geek.