Den døde rotte

I dag var jeg i zoologisk have. Næppe indenfor dørene faldt der en meget fladmast død rotte ned fra et træ og landede lige foran os. Velkommen til Zoo

Born to run?

Via hende her blev jeg opmærksom på det vildeste jeg længe har set. Nu er jeg ikke typen der normalt lader mig fascinere af ekstremsport; jeg synes faktisk mest bare at det er dumt. Og det er dette også, men på en sød måde. Eddie Izzard har løbet 43 maratonløb -- i træk! Dokumentaren er god, se første del her og resten på YouTube. Efter at have set første afsnit havde jeg virkelig ondt i benene, men efter det sidste afsnit havde jeg selv lyst til at løbe!

Mere af det samme

Hende damen spøger videre, på den lidt irriterende stuck-på-repeat-kan-ikke-få-ud-af-hovedet agtige måde. Men i stedet for at lade mig irritere, må jeg jo bare lytte videre. Og dele denne fine sang med jer. Man behøver ikke at se på dem imens de synger, så spændende er det heller ikke, men sangen fejler ikke noget.

Jeg er vild med en dame

Og det er ikke (kun) min kone. Hende kan jeg skam stadig godt li’, hun synger bare ikke så godt som hende her. Jeg er ellers ikke sådan helt tosset med dansksproget pop-agtigt, men det her har altså en kant og nogle gode melodier, der bare kravler derind hvor det gør godt. Jeg har længe været vild med sangen Evelyn (med en bidende tekst “se at komme hjem Evelyn, desværre blev lykken ikke din alligevel” – stakkels Evelyn!). Den sang har roteret mange omgange i mit hoved, efter at jeg har hørt den i radioen (jeg hører ellers aldrig radio!).

Jeg har efterfølgende fundet ud af at selvsamme dame (der lyder navnet Julie Maria), også står bag den vildt irriterende temasang til julekalenderen Pagten. Sangen gjorde mig tosset i låget, så jeg måtte slukke lyden hver dag (ja, jeg så børnejulekalender). Det skal nu ikke skille os ad, mig og min nye fling (ja, glæden plejer at vare kort, men så længe den er her, kan jeg lige så godt skrive om den). I næste uge er jeg nok videre til noget andet. I mellemtiden synes jeg, at du skal klikke på linket i første linje, trykke play og skrue op.

Update: Nå, nu så jeg lige lidt interview med hende på you tube det var egentlig lidt irriterende. Hun ser helt forkert ud og har en grim perlekæde, men det skal stadig ikke skille os ad! Du er tilgivet allerede

Forårsdage

Uhh, hvor er det dejligt med sol og forår! Det er en god tid vi går i møde nu, tror jeg. Jeg forudser mange gode gåture i Frederiksberg Have, og hvis Ville er vågen kan vi se på dyr og rulle os i græsset, og hvis han sover kan jeg sidde på en bænk og drikke kaffe og spise is. I går tyvstartede vi på foråret med både formiddags- og eftermiddagsture i solskinnet (og is).

I dag gik turen til det forjættede land Ikea, og vi kom ikke hjem med mærkelige og ubrugelige ting, men var meget målrettede. Holdt dog lige et pitstop med pomfritter og banan undervejs, totalt gode forældreforbilleder der åd fritter foran barnet. Det varer ikke længe før den slags er slut! Så var det godt at vi sluttede dagen med en omgang dhal fra efter denne opskrift.

Brunch, brunch & rock ‘n’ roll

Ak ja, tiden går, livet leves og alt det der. Tidsrøveren Ville tager den ene del af min tid, kone, kat og rengøring optager den anden. Men vi har det fortsat godt, Ville er allerede 7 1/2 måned og klichéen om tiden der flyver bliver mere og mere sand. For det gør den virkelig! Jeg kan slet ikke huske min lille baby, nu har jeg i stedet en stor dreng, der elsker bananer, kan sidde selv og smiler hele tiden.

Som overskriften siger, har jeg også spist noget brunch! Vi fik endelig holdt en navnefest for barnet i påsken, et lille hyggeligt og uformelt arrangement i lokaler venligst udlånt af familien Ringsted. Og fordi man spiser virkelig meget i den familie, var der virkelig meget mad. Men eftersom det kun var den nærmeste familien Ringsted der var med, var der utrolig meget mad tilovers! Men det er ikke for ingenting at min kone kalder mig for reste-pigen, så der blev alligevel spist op (med lidt hjælp).

I tirsdags var vi så til babybrunch i Tivoli. Super hyggeligt arrangement, som babybusiness.dk stod for. Der var mad, oplæg og goodie bags med lækre sager i. Både Louise og mig selv var afsted, så der var dobbelt op på goderne Poserne var fyldt med tøj, gavekort og vareprøver, lige noget for sådan nogle som os, der eeeelsker gratis ting (ja, vi betalte jo for arrangementet…). Et af gavekortene er allerede blevet omsat til nyt tøj til det store barn, resten af godterne bliver jo nok omsat løbende. Arrangementet blev holdt i Tivolis akvarium, som helt klart kan anbefales! Det er stort og virkelig fascinerende, både for store og små. I babybusiness’ reportage fra dagen kan man forøvrigt se billeder af både vores vogn og os

Sidst men ikke mindst har vi som altid lidt rock ‘n’ roll med i hverdagen. Således har denne mor indkøbt (yderligere) rock-outfit til drengen, der bliver indoktrineret fra nu og til den dag han selv ønsker at arve min pladesamling! Der er ophørsudsalg i Copenhagen Body Extremes tøjbutik, så der er 50 % på alt. Det kan stadig nås lige her.

Forårsfornemmelser

Det lysner virkelig på alle måder for tiden. Ville bliver større og dygtigere, han er vokset ud af liften og sover nu lur i klapvogn. Vi går tur stort set hver dag, hvilket var umuligt for et par måneder siden. Og når han vågner er der ingen panik, han sidder bare og kigger og snakker lidt. Så nu tør vi sagtens bevæge os længere væk hjemmefra uden bæredims. I dag var jeg på tur i Frederiksberg have i det fineste solskin. Blev totalt kulret af udsigten til forår, glæder mig til mange ture med min store dreng, vi skal ud og rulle os i græsset. Jeg tænker meget over, at jeg en dag ikke længere kan være sammen med ham konstant. Tiden går bare så hurtigt og det er ikke til at bære. Så i stedet vil jeg tænke på de hyggelige dage vi skal have sammen i løbet af et langt forår.

Uhh og  jeg har vundet noget! En sanselegedyne (anede ikke hvad det var…!), hurra for konkurrencer. Og tak til Babybusiness.dk

Grundlykkelig

Jeg har altid været lidt af en pessimistisk sortseer. I mine yngre år var jeg en del mere sort; jeg tror himlen er lysnet lidt for hvert år der er gået siden. Det begyndte for alvor at lysne da jeg mødte min kæreste, senere kone. Men jeg har aldrig været så grundlykkelig som efter Villes ankomst. Jeg kan ikke længere for alvor mene at alting er noget lort. Jeg kan stadig synes at verden er ond, dum og uretfærdig, men helt til rotterne bliver den alligevel aldrig. Jeg føler mig taknemmelig og som verdens heldigste kartoffel (uhm, kartoffel…). Jeg er virkelig priviligeret over at få lov til at gå hjemme og passe på min lille dreng, jeg vil gøre alt for at passe godt på ham og guide ham sikkert gennem verden.Det har virkelig gjort noget godt for mig at få et barn. Jeg kan synes at det er hårdt og et tungt slid, jeg kan være sur og bitter over rod og manglende søvn, jeg kan trænge til virkelig meget alenetid og ammepauser. Men i virkeligheden er der ikke noget jeg heller vil end at være lige her. Og i den grad at være noget for nogen. Det er en stor gave at få lov at være nogens mor. Jeg har set en hel masse nye sider af mig selv, både sider jeg kendte og helt nye. Og jeg smelter lige stort hver eneste gang han smiler til mig. Og nu er han også begyndt at smile til Geo og række ud efter ham, såååå sødt! Totalt klichéagtigt, men jeg er blevet grundlykkelig. Tak for det, min søn

Ikke en god søgning…

Mit bibliotekariske hjerte korser sig ofte over folks uvidenhed og/eller overskud af tid. Således bliver Google sååå misbrugt af folk der:

A) keder sig og synes det er sjovt at lave meningsløse søgninger a la negerdværg

B) tror at Google er en person/gud, der rent faktisk svarer

Jeg har installeret et lille statistikplugin, der bl.a. kan fortælle mig hvilke søgninger, der fører folk herhen til bloggen. Den allersjoveste søgning nogensinde (som jeg desværre ikke har billede af) er søgningen “jeg bliver så bitter”. Hvad forventer man at få af svar på den søgning?! Jeg kigger i statistikken når jeg husker det, der har været virkelig mange gode grin, som jeg allerede har glemt, men dagens huskede jeg at dokumentere. Igen spørger jeg bare: hvilke svar/gode råd regner man med at få?!

(Klik på billedet for at se det større)

Glubende appetit

Jeg har altid haft en virkelig veludviklet appetit. Da jeg var barn, mente min venindes mor, at jeg havde en bændelorm fordi jeg altid spiste så meget når jeg besøgte dem. Jeg spiste givetvis også meget derhjemme, jeg mindes ihvertfald ikke at jeg var hverken sulten eller underernæret. Da jeg gik på efterskole sad jeg altid og ventede på trappen i 5-10 minutter inden spisetid, så jeg var sikker på at få mad hurtigt (skulle dog altid vente på alle andre…). Da jeg blev gravid blev appetiten selvsagt også større og jeg måtte tit spise om natten når jeg alligevel skulle tisse, og da jeg havde født gik det helt amok. Efter marathonfødslen var jeg riiiimelig sulten (havde ikke fået vådt eller tørt i virkelig uhørt mange timer). Jeg mindes at jeg spiste utrolig meget yoghurt med pære/banan, hvilket jeg ellers aldrig har kunnet li’. Den fase er også slut igen. Efter at fødselssulten havde lagt sig, fik jeg den største ammesult og tilsvarende ammetørst. Et af de klareste minder fra min første måned som mor, er billedet af mig i sengen, hvor jeg ammede, spiste bananer og forsøgte at læse i en virkelig stor og uhandy bog. Jeg spiste så mange bananer, at jeg troede, at knægtens maveproblemer stammede fra mit unuancerede madindtag, men det fik mig ikke til at stoppe min spise for alvor, bananen er en virkelig handy frugt og maveproblemerne forsvandt igen. Min ammesult er stadig virkelig stor, men jeg laver også mere mælk nu end for et par måneder siden. Og jeg må stadig ty til kiksebeholdningen om natten. Jeg er ikke sikker på at min appetit bliver mindre igen når jeg stopper med at amme, jeg kan ikke huske om den var så meget mindre før, men jeg tror det faktisk ikke. Men jeg bliver tit irriteret over at jeg nu igen er sulten, suk. Faktisk også nu hvor jeg lige har spist aftensmad og ammet den ud igen. Tilbage til min pendulering mellem køkken og sofa!

Vind en fotosession

Vi vil gerne vinde denne fotosession, så Ville kan blive fotograferet endnu mere end han allerede bliver

Dejlig weekend

Tiden løber afsted, den ene dag tager den næste uden at jeg egentlig kan redegøre for hvad jeg bruger tiden til. Men selvom jeg altid keder mig lidt på det her barsel, er det også ret hyggeligt og jeg suger tiden til mig og forsøger at huske alle de små ting der sker i løbet af hverdagen. Weekenden har været hyggelig og fuld af sne. Ville er måske (7-9-13) ved at blive bedre til at sove i barnevogn, så jeg har vadet nogle ture i frosten. Rimelig svært at køre terrænkørsel med en vogn! Selv de større veje er ikke altid ryddet lige godt, men vi er da kommet lidt rundt alligevel. I går var vi alle ude at gå, total hyggelig tur der endte med en sand fest i mit nye hangout, Føtex på Nordre Fasanvej! Det sted er jo en guldgrube. Der er både en bager og en slags cafeteria med billigt guf. Total godt barsels-hangout når det bliver koldt. Og gode fritter til en billig penge. Så vi fejrede lørdagen og fik chokolademousse til dessert inden vi rullede hjemad over stepperne igen. I dag er vi sneet inde og måtte aflyse en tur til Ringsted, da vi stod op i morges kunne man ikke se andet end hvidt på hvidt. Overvejer at lave pandekager, men tror ikke jeg gider alligevel, vil hellere hygge i sofaen så længe drengen sover. God søndag derude

Hvis jeg havde al tid i verden…

Jeg ville gerne skrive flere blogindlæg om musik. Få ting kan begejstre mig så meget som musik (det skulle da lige være mad!). Og heldigt nok at jeg har et arbejde hvor jeg kan bruge min tid på at høre opbyggelig rock. Nu er jeg hjemme og glemmer hele tiden at sætte musik på. Selvom jeg hele tiden husker at jeg skal huske det. Nå, men fri association via en artikel om nyt fra Courtney Love, førte mig til Hype Machine for at høre første single fra kommende album (sangen var kedelig i starten, så jeg glemte at høre efter, men jeg tror nok den blev bedre mod slutningen). Jeg fandt så også en virkelig dårlig udgave af Til Tuesday’s gode hit Voices Carry, med Aimee Mann i front. Virkelig god sang faktisk, den lyder af gode ting fra 80′erne -- og jeg kan virkelig godt li’ lyden af gode ting fra 80′erne. Så værsgo, her er den.

Kontraster

Klokken er ikke engang 12 endnu og jeg har lige fået en sms fra Lou, der allerede har nået at være med til en fødsel og et kejsersnit. Jeg har ammet, skiftet bleer, sovet lur, tømt opvasker og spist en spegepølsemad. Og snakket utrolig meget til to små væsener der aldrig kommer med brugbare svar. Tror jeg har en lille smule barselskuller…

Det lysner

Jeg tør næsten ikke at skrive det, men det er lysnet lidt. Det er som om der er sket et lille baby-mirakel: Ville har lært at tage en sut! Bum, det tog kun 5 måneder, og vi har haft på fornemmelsen, at det var noget han savnede. At han suttede meget i mig for at få tryghed. Og det virker som om vi havde ret, for på magisk vis har han fra den ene dag til den anden lært at tage sutten. Og det er virkelig dejligt for os alle. Putningerne er gået fra at være en kamp til en hyggestund. Før skulle jeg amme op til flere gange og han skulle vugges, hvilket han faktisk ikke rigtig gad, så han blev sur og skulle ammes noget mere for at falde til ro. I fredags lå jeg i sengen med ham, han gumlede på sin sut og jeg var doven og gad ikke at tage ham op. Og så faldt han bare i søvn! Så det var helt tilfældigt at vi opdagede den nye magiske putte-formel og hurra for det Humøret er blevet mærkbart bedre efter en rar weekend og noget mere søvn og en kones overståede eksamen. Så jeg tager lige en mor-tjans mere.